På Kirkesiden er der nogle af de mange fine ting vi har lavet, så bare scroll derned af…
I stedet for en stor tavle lavede vi 2 mindre i Fejø Kirke,- det virker meget lettere. Rammens form kommer fra bænkenes gavle.
Og så fik Enderslev kirke lige opmalet 2 urskiver da nu der var stillads på til kalkningen.
I Gladsaxe Kirke sleb vi den gamle tavle ned og skrev ny med en mere kompakt skrift, så var der plads til flere præster.
Året efter byggede vi en ny tavle magen til den gamle til alle kapellanerne.
Tidligere havde vi malet alle 44 gavle op efter en overmaling. De 22 er udskårne (til højre) og de andre blev opmalet med lys og skygge.
Græsted Kirke, ny præstetavle i halv størrelse – der var ikke plads til mere i højden.
Gipsafstøbning af den gamle tavles ramme som vi fik lavet et fræsjern og profiler efter.
Farveprøver lavet efter den gamle præstetavle – skal det være nøjagtig kan man ikke bare sætte lidt af med en fingerspids.
Ny præstetavle til Ketting Kirke.
Der var ikke mere plads på den gamle tavle så vi byggede en ny helt magen til, med bladguld og 2 farvet skrift med pensel.
Valsølille Kirke manglede en salmenummertavle så vi byggede bare en ny med udskæringer og bladguld.
Gørslev og Vollerslev kirker er et pastorat, så det var samme præsteliste på begge tavler.
Tavlerne er bygget som øvrigt inventar med en ramme og en stor overbygning, kirkernes farver er forskellige.
Profilerne inden slutmaling.
I stedet for den gamle træskive lavede vi en ny rustfrit stål, så er den sikret or fremtiden.
Opsætning af tårnursskiven på Gørløse kirke med stor lift.
Så kom den sidste præst på den fine gamle tavle og skal man så lave en magen til eller spare lidt med en enklere præstetavle…
2 nye præstetavler, ophængt det eneste mulige sted i Karup Kirke.
Tvalen tæt på, enkel 60mm tyk plade med udfræst konturlinie.
I pastorates anden kirke i Understed byggede vi tidligere en tavle, tilpasset til udskæringen i den game kvindeindgang.
2 tavler i Magleby Kirke på Møn.
Præstetavlen lidt tættere på.
Den ene af 2 meget store tavle i Kindertofte Kirke (190cm høje).
En opdatering på Rømø Kirkes fine gamle præstetavle.
Ny præstetavle i Hostrup Kirke ved Tønder. Tavlen facon er som bænkerækker dog sortlakeret og matslebet med en forgyldt rille langs kanten. Skriften er håndskrevet og med bladguld.
– og så blev den lige opdateret…
Salmenummertal, fremstillet efter de gamle små håndskrevne da disse var blevet stjålet under et hærværk.
Sthens kirke i Helsingør, en nyere kirke i mursten med synlige betonelementer, så præstetavlen blev enkel med blot en skrå affasning på kanten og farven blev blandet efter betongens farve.
En opdatering af tavlen over døren der var malet med 12mm høje typer.
Ubby kirke, 2 nye præstetavler i våbenhuset 150cm høje 6cm tykke med konturfræst kant. Farverne er lavet efter det øvrige inventar og skriften er malet med pensel.
Ny suplerende præstetavle til Smørum Kirke. Enkel plade med ”rille udfræsning og skrift med pensel på den sortlakerede og matslebne plade.
Skelby Kirke. 2 nye tavler med ”hat” en 9cm profilliste specialfremstillet og holdt i rummets farver.
Vindinge Kirke, en ny tavle, buet som døren ved siden af og i en lille profileret rammet, farverne er fra det ørige inventar.
Kirke Saaby Kirke, en ny tavle i våbenhuset i en niche over et skab. Lige til venstre for buen er indgangen til kirkerummet så man kan se både tavlen og bænkerækkerne samtidigt, så den er holdt i de samme farver og med lidt bladguld.
I Ny Vor Frue Kirke var det eneste gode sted at anbringe tavlen lige under vinduerne, så det blev en ”langtavle” i en ganske lys grå og rammen som vinduesunderstykkerne, det ville være for dominerende at bruge en mørk træramme.
Skriften er udført med pensel i en mellemgrå tone.
